fbpx

For at give dig den bedste oplevelse hos Munin bruger vi cookies

9192

Good For Goals – Scor for Syrien

Hver uge fra forår til efterår går mere end flere tusinde fodboldhold på banen rundt om i Danmark med en enorm energi og glæde. Og de har alle sammen – fra miniputterne til veteranerne – en ting til fælles. De scorer mål.

Med velgørenhedskonceptet Good For Goals kommer den passion og energi, som spillerne lægger i at komme frem til chancer og score mål, til at række endnu længere end den enkelte kamp. Budskabet er derfor helt klart: Uge 39 står i den offensive fodbolds tegn i hele Danmark. Smid forsigtigheden over bord og scor bunker af mål. Med Good For Goals redder jeres indsats liv. 

Konceptet er enkelt. I uge 39, 2015 tæller DBU alle de mål, der bliver scoret i Danmark, og en række sponsorer (Audi Danmark, Select, Dekra, m.fl.) giver hver 50 øre for hvert mål til DR og TV2´s indsamling til Syrien. Derudover er Superligaens officielle hoved- og navnesponsor, Alka, gået med i Good For Goals initiativet og giver 5.000 kr. for hver Alka Superliga-mål i uge 39. 

Sidste år blev der ca. scoret 50.000 mål i uge 39. I kan følge med i projektet via #goodforgoals og donationens størrelse vil løbende blive opdateret på Munin Sports’ facebook. Mandag i uge 40 vil vi løfte sløret for hvor mange penge, der er samlet ind.

Ideen til Good For Goals kommer fra Munin Sports. Vi er også selv en del af donationen og vi opfordrer samtidig hele Danmark til at fortsætte donationerne på SMS: Send HJÆLP til 1234 (Pris 150,- + alm SMS takst).

Good For Goals Munin Sports

© 2023 Munin Sports. All rights reserved
Tilmeld nyhedsbrev
Tak