fbpx

For at give dig den bedste oplevelse hos Munin bruger vi cookies

17217

Bliv en bedre midtbanespiller med nogle få m-station øvelser

Midtbanen er bindeleddet mellem forsvar og angreb. Som midtbanespiller skal du altså både kunne angribe og forsvare, samt alt det ind imellem. Der findes mange forskellige midtbaneroller, hver af dem har forskellige ansvarsområder alt efter holdets taktiske sammensætning.

Den defensive midtbanespilleres vigtigste hovedopgave er at forsvare sit holds mål og den offensive midtbanespillers vigtigste opgave er modsat at skabe chancer og score mål. Som den centrale midtbanespiller, skal du kunne begge dele og samtidig holde dig fokuseret gennem alle 90 minutter.

Her præsenterer vi 5 øvelser, der vil hjælpe dig til at forbedre dit spil ved hjælp af fodbold rebounderen m-station. Hvis du gerne vil tage dit spil til helt nye højder kan du ved hjælp af et personligt NEXT11 træningsprogram lære at blive en bedre midtbanespiller uanset om dit job er at forsvare, angribe eller begge dele. Sign up her så modtager du nye øvelser hver uge.

1. KORTE AFLEVERINGER – BOLDEROBRING OG AFLEVERING PÅ 1. BERØRING
Som defensiv midtbanespiller er det din opgave at opretholde balancen på holdet når dit hold mister bolden. Fald tilbage, positionerer dig rigtig og find pasningsmuligheder. Tackling, markering og en god spilforståelse er afgørende for at blive en god defensiv midtbane. Som midtbanespiller vil du komme i boldbesiddelse ved egne bolderobringer eller fra korte afleveringer fra medspillere. Som defensiv midtbanespiller spiller du ofte korte afleveringer, til dit holds mere kreative kræfter med mindre du er en defensiv midtbane ala Busquets eller Xabi Alonso. N’Golo Kanté var en stor faktor i Leicester Premier League triumf. Mange af deres mål blev scoret efter hurtige omstillinger på baggrund af Kantés erobringer.

TIP: I denne øvelse, skal du kigge op og orienterer dig om hvor dine med- og modspillere er. Lås din ankel og spil den spiller du gerne vil ved at ramme bolden med indersiden af foden.


2. FØRSTEBERØRING – XAVI VENDINGEN
Xavi var indiskutabelt en af de bedste midtbanespillere nogensinde. Han er ikke en klassisk defensiv midtbanespiller som Daniele De Rossi eller Sami Khedira, men havde alligevel ofte et forholdsvist dybt og defensivt udgangspunkt i banen. Normalt var han den første kreative spiller, der modtog bolden fra den defensive baglinje på holdet. Selvom du modtager bolde så dybt på banen kræver det nogle gode tekniske færdigheder med bolden. Xavis kontrol med bolden var helt unik og for at hylde det han kunne på banen, er denne øvelse opkaldt efter ham.

TIP: Når du spiller bolden ind på m-station rebounderen skal du være opmærksom på at lave dine driblinger med ydersiden af foden, for at holde din krop i mellem modstanden og bolden. Lav vendingen væk fra din modstander og brug din arm til at holde modstanderen væk og samtidig holde balancen.


3. FØRSTEBERØRING – FABREGAS VENDINGEN
At kunne tage en god førsteberøring, er ekstremt afgørende for en central midtbane og specielt en offensiv midtbane. Der er mange forskellige måder at modtage en bold på, og vi har allerede introducerede dig for Xavi vendingen. Nu skal vi se på en manøvre fra et andet produkt af La Masia: Cesc Fabregas. I en alder af bare 21, blev den spanske midtbanespiller udnævnt til anfører på et lovende Arsenal hold, og han var en del af Arsenals fantastiske sæson i 2003-2004 og 2006 Champions League finalen mod F.C. Barcelona. Fabregas har altid været berygtet og kendt for, at have et ekstraordinært og stilfuldt første touch på bolden. Derfor er denne øvelse opkaldt efter ham og hans sublime teknik.

TIP: For at udføre Fabregas vendingen korrekt skal du strække din fod ud så den møder bolden og brug så foden til at føre bolden i en ny retning. Du skal huske at have kontakt mellem bold og fod igennem hele vendingen. Brug så få berøringer som muligt, for at opnå mest mulig kontrol.


4. LANGE AFLEVERINGER – DIAGONALE AFLEVERINGER
Som tidligere nævnt, er der forskellige typer af midtbanespillere, som eksempelvis den balancerende centrale midtbanespiller. Der er ligeledes forskellige typer af den balancerende central midtbanespiller, bl.a. er der Daniele De Rossi typen og der er Xabi Alonso typen. Som Xabi Alonso typen spiller du på mange måder som en playmaker. Dit job er at sætte dine holdkammerater op, sende både lange og korte præcise afleveringer af sted. Xabi Alonso er specielt kendt for hans ekstremt præcise diagonal afleveringer, der kan flå et forsvar ude af balance op. Hans egenskaber har gjort ham til en af de mest vindende fodboldspillere igennem tiden.

TIP: Ved udførelsen af en diagonal aflevering vil du normalt være positioneret på din egen banehalvdel. Jo længere afleveringen er, desto mere bevægelse fremtvinger du hos modstanderholdet. Før du rammer bolden, bevæger du dig mod den i en 45 graders vinkel. Læn din krop en smule væk fra bolden og skab en lige linje fra din fod, op til din hofte og skulder. Placerer dit støtteben 10-20 cm væk fra bolden (alt afhængig af hvor høj du er) og peg dit støtteben i den retning du gerne vil sparke.


5. BASIS FODBOLD EGENSKABER – HURTIGE FØDDER
At have hurtige fødder og være kvik i opfattelsen er vigtigt for alle typer af fodboldspiller. Men at kunne tænke hurtigt og reagere præcist med bolden er specielt vigtigt for kantspillerne og de offensive midtbanespillere. De tekniske egenskaber er én ting, men hvis din reaktionstid er langsom, vil dine tekniske egenskaber ikke hjælpe dig meget. At slå din direkte modstander er let uden bold hvis du simpelthen bare er hurtigere end ham, men at slå ham med bolden for dine fødder er en helt anden sag. Det kræver fart, smidighed, balance, tekniske færdigheder og beslutsomhed. Disse disse færdigheder kan trænes men en specifik øvelse med fokus på dine reflekser og hurtige vendinger med bolden.

TIP: For at forbedre dine ”hurtige fødder” og udvikle dine reflekser, skal øvelsen laves på din forfod og ikke på hælene. Bøj i knæene, hold dine arme i en naturlig løbe position og træk din højre arm frem, når du rører bolden med din venstre fod.

Hvis du har nogle spørgsmål om m-station fodbold rebounder eller disse øvelser, skal du ikke tøve med at tage direkte kontakt til vores træner på coach@muninsports.com.

© 2023 Munin Sports. All rights reserved
Tilmeld nyhedsbrev
Tak