“Den lille – men vigtige – forskel”

Sjur Lothe er kun 16 år gammel, men han har allerede repræsenteret Norge på flere ungdomslandshold. Det kan han hovedsageligt takke sig selv for. Han startede nemlig allerede som helt ung med at selvtræne, og det har altså givet pote. Her får du hans historie.

Hvis du en dag kører rundt i det sydvestlige Norge, så er chancen for du spotter en 16-årig knægt løbende rundt med en bold og ved navn Sjur Lothe rimelig stor. Den unge nordmand bruger nemlig ugentligt rigtig meget tid på fodbold – både for sig selv og på sit klubhold, Vard Haugesund.

Men specielt på egen hånd har Sjur Lothe lagt en indsats for dagen, og det har belønnet ham med udtagelser til de nationale ungdomslandshold. Og det er på trods af, at han blot er en ung knægt, der tørner ud for en klub, hvis seniormandskab spiller i den tredjebedste fodboldrække.

“Jeg er meget optaget af min selvtræning. Det har nemlig betydet meget for min udvikling som fodboldspiller – specielt når det kommer til teknik og hurtig boldbehandling. Tit ser jeg på tiden jeg bruger på selvtræning som ”den lille forskel” – altså det der skiller mig fra alle de andre, forklarer Lothe, der i 2015 drog væk fra barndomsklubben FK Haugar til fordel for Vard.”

“I det lange løb bliver antal timer af selvtræning afgørende. Sådan som jeg ser det, er det her forskellene kommer til udtryk, men hvor mange timer, man præcist skal bruge på det, kan være svært at sige, fordi man skal tage hensyn til andre faktorer som organiseret træning, længde, intensitet og kvalitet.”

 

“Hvor meget man kan klare at træne kommer an på, hvor godt trænet du er, men også intensitetsniveauet på dine øvelser. Jeg mener, man bør træne omkring to og en halv time om dagen. Tidligere i alderen 11-14 var mængden af min selvtræning mit store fokus. Her trænede jeg 18-20 timer om ugen. Dengang slog jeg hellere 100 afleveringer her og der, end at slå 20. Da kunne indholdet i min træning også variere mere, men jeg var mest fokuseret på at have bolden på fødderne og at lege med bolden.

“Nu er min hverdag blevet travlere på grund af skole og holdtræninger, og derfor er min mængde af tid, jeg bruger på selvtræning blevet mindre. I stedet er mit fokus på kvalitet, bevidsthed og kamplignende situationer blevet større. Jeg er meget optaget af begrebet ”den lille forskel”. Det handler om at slå de 10 ekstra afleveringer som ingen andre slår.”

 

Mangel på tid, dedikation og kontinuitet

Men det er langt fra alle ungdomsspillere, der er ligeså flittige som Vard-spilleren, og det ærgrer ham.

“De fleste unge jeg kender hænger ofte ud med deres venner, spiller PlayStation eller fester – det prioriterer de over deres udvikling på fodboldbanen. Det er noget, jeg finder trist og ensomt. Det jeg kan mærke har gjort en forskel, og at være en vigtig faktor, er evnen til at ofre. Man må ofre tid for at blive god.”

“Der findes mange andre på mit hold, der laver selvtræning, men jeg har lagt mærke til, at mange af dem ikke har tænkt igennem, hvad de skal blive bedre til, eller hvordan de skal blive det. En anden ting er at de slet ikke har nogen kontinuitet i deres træning. Og det er begge vigtige elementer.”

 

Heldigvis har Sjur Lothe et par gode råd til at komme i gang med selvtræningen.

“Det der ofte holder én fra at selvtræne er tiden. Det er tidskrævende. Men det behøver det ikke at være. Mit råd er, at du vælger en eller to ting, som du gerne vil forbedre, og så arbejder du på det lidt hver dag. Lad vær med at slå 100 afleveringer, men slå 20. Lad vær med at lave 100 indlæg, men lav i stedet 20. Lad vær med at dribleløbe 15 ture, nøjes med otte. Det er vigtigt, hvis man vil øge kvaliteten, og for måske at føle at man mestrer det bedre.”

“Der er også øvelser som er enklere end andre, og dermed nemmere at presse ind i hverdagen uden at skulle ofre for meget. Her kan m-station eksempelvis være genial. Bestem dig for 10-30 minutter med m-station dagligt. Gør det til en vane. Bliv lidt bedre hver dag. Gør den lille forskel” 

Den ambitiøse Lothe fortsætter:

“I de timer jeg har brugt på selvtræning, har jeg været fokuseret på at få en god boldfølelse, en god førsteberøring og at kunne mine vendinger. De ting gør, at jeg nu kan koncentrere mig om at flytte bolden i de rigtige rum. Og der er én øvelser jeg ofte bruger til netop det. Her skal man være to personer:”

1. Spiller A står så med bolden på fødderne og ansigtet vendt med en m-station, mens Spiller B står nogle meter bag.
2. Spiller A skal så aflevere bolden mod m-station, og inden han får bolden retur fra rebounderen, skal han nå at orientere sig bagud
3. Spiller B står så og peger, om Person A skal aflevere til højre eller venstre, og der hvor han peger hen, skal Spiller A aflevere hen.

“Det kan blive optimeret ved, at man sætter et mål eller to kegler op, som Spiller B efterfølgende skal forsøge at ramme. Forsøg også at holde berøringerne på maksimalt to. Senere kan du skrue op for vanskeligheden ved eksempelvis at spille bolden til den modsatte side af, hvor Spiller B peger,” slutter Sjur.

Så skulle du en dag komme forbi Haugesund, så husk at kig efter Sjur og hans m-station. For man kan næsten være sikker på, at han er der et sted med sin fodbold. Og hvem ved? Måske går der ikke mange år, før vi ser Sjur Lothe på Tippeliga-holdet Haugesund og det norske A-landshold.

Se her hvordan du kan øve dine vendinger med m-station rebounderen

Se her hvordan du kan øve dit førstetouch med m-station rebounderen

Se her hvordan du bliver en bedre afslutter med m-station rebounderen