fbpx

For at give dig den bedste oplevelse hos Munin bruger vi cookies

17275

Sådan forbedrer du dit forsvarsspil med m-station

En god offensiv vinder kampe, men en stærk defensiv vinder mesterskaber. At lukke mål ind påvirker kampen i lige så stor grad som at score et mål, så hvis dit hold har problemer med at score mål er det ekstra vigtigt ikke at lukke nogle ind.

At blive forsvarsspiller er ikke altid lige så attraktivt for unge spillere som at blive angriber, for det er ofte dem, der scorer målene og dem der bliver mest anerkendt. Ikke desto mindre, er forsvarsspillere mindst lige så vigtige som angribere. Det kræver stor koncentration at være forsvarsspiller, for hver eneste fejl kan være afgørende for holdets succes. Fansene glemmer ofte de store chancer angriberne brænder, men de husker de dårlige forsvarsaktioner, der koster mål og mesterskaber.

Løft dit forsvarsspil til nye højder med disse 5 m-station øvelser og tilmeld dig NEXT11. I NEXT11 får du nye øvelser hver uge, der kan hjælpe dig med at forbedre dit forsvarsspil. Helt gratis. Tilmeld dig her.


1. HOVEDSTØD – CLEARING
At kunne cleare en bold ordentligt med et hovedstød er altafgørende af to årsager hvis du er central forsvarsspiller. Den første er, at hvis du mistimer dit hovedstød og kun snitter bolden kan det være ligeså farligt som indlægget i sig selv – og endda endnu farligere, da der nu er en forsvarsspiller mindre til at tage sig af indlægget. For det andet, giver en god clearing modstanderholdet en klar indikation om at du er stærk i hovedspillet og de fravælger måske defor at spille høje og lange bolde. På den måde beskytter du også din målmand, idet han ikke skal ud i feltet og håndtere svære høje indlæg.

TIP: Når du træner denne øvelse skal du huske at holde dine øjne på bolden og tage afsæt med en let forskudt fodstilling.


2. KORTE AFLEVERINGER – EROBRING OG AFLEVERING PÅ FØRST BERØRING.

For den moderne midtstopper handler det ikke kun om at tackle, heade og at dække op. Du er nødt til at kunne deltage i spillet; at have en midtstopper, der kan deltage i spillet er en fordel for hele holdet. Hvis du både besidder egenskaben til at spille lange og korte afleveringer eliminerer du nogle af de begrænsninger som tidligere har kendetegnet en central forsvarsspiller. Hvis modstanderen opdækker jeres angriber, kan du spille den kort. Hvis modstanderen presser højt, og lukker de centrale midtbaner kan du spille bolden langt.

TIP: For at forbedre dine korte afleveringer, skal du huske at kigge op, se hvor du selv møder bolden samt hvor dine holdkammerater er. Det næste du skal være opmærksom på er, at låse din ankel og sparke til bolden med indersiden af din fod. For hvert skridt du tager på banen, er det vigtigt at du orienterer dig og har et overblik over banen, medspiller og modspiller – øv dig i at kigge op når du spiller.


3. INDLÆG – KROPSFINTE OG INDLÆG

Forsvarsspil handler ikke kun om de centrale midterforsvarers rolle, men også backsene, og det er ikke kun på grund af deres defensive egenskaber. I moderne fodbold er det vigtigt at backs deltager i begge ender af banen med driblinger, overlaps og indlæg. Trænerne vil ikke have Gray Neville-typen længere, de vil have typer som Jordi Alba, Dani Alves og Marcelo. Se på F.C. Barcelona de seneste sæsoner; løbene fra Alves og Alba er en vigtig del af deres offensive taktik hvor de holder bredden og dybden på kanterne. Når Messi eller Neymar har bolden kommer Alba eller Alves det dybe løbe.

TIP: Når du skal slå et indlæg, som vist i øvelsen, skal du møde bolden i 45-60 graders vinkel, holde dine arme ud til siden for balancen og ramme bolden med indersiden af foden.


4. DRIBLING – AT DRIBLE LIGE UD.

Som back skal du kunne skabe plads for din holdkammerater. Det gør du ved at holde bredden på banen. Ved at stå bredt uanset om du har bolden eller ej, tvinger du modstanderne til at dække bredt, og du skaber mere rum og plads til dit holds kreative spillere. Hvis du har egenskaberne til drible med bolden, kan du tiltrække dig endnu mere opmærksomhed. Hvilket betyder at modstanderne skubber flere spillere over i dit område, og mere plads opstår til dine holdkammerater. Som back skal du holde bredden og ikke trække ind i banen og tage plads, der allerede er optaget – det er derfor vigtigt at du kan drible lige ud.

TIP: Peg dine tæer ned mod jorden og ram bolden med dine snørebånd. Husk at lave korte driblinger og hold bolden foran dig. Ved at lave korte driblinger kan du bedre kontrollere bolden når du løber med den.


5. LANGE AFLEVERINGER – SKIFT SPILLET

Tidligere nævnte vi, at de centrale forsvarsspilleres evner til at deltage i det opbyggende spil er altafgørende for at opnå succes i mange taktiske systemer. De fleste hold fortrækker at opbygge spillet nedefra frem for at sende en lang bold frem mod en høj angriber. Det skyldes at de fleste topangribere er bedre til at løbe i rum og finde plads til deres førsteberøringer, vendinger og afslutninger. Men indimellem vil du gerne spille den lange bold; enten til kanten eller angriberen. For at spille den lange aflevering skal du løbe ud af din markering og gøre dig spilbar. En lang aflevering behøves ikke at være et tegn på panik eller dårlig teknik, men et redskab til at spille sig ud af presset.

TIP: Før du modtager bolden skal du orientere dig og se bevægelserne på banen. Gå til bolden i en 45-60 graders vinkel, læn kroppen lidt væk fra bolden og lav en lige linje fra din fod og op gennem hoften og skulderen. Placer dit støtteben 10-20 cm fra bolden (afhængig af hvor høj du er) og peg dit støtteben i den retning du ønsker at spille bolden.

Hvis du har spørgsmål om m-station fodbold rebounder eller disse øvelser, skal du ikke tøve med at tage direkte kontakt til vores træner på coach@muninsports.com.

© 2023 Munin Sports. All rights reserved
Tilmeld nyhedsbrev
Tak