fbpx

For at give dig den bedste oplevelse hos Munin bruger vi cookies

20127

Boost din selvtillid med selvtræning

Selvtræning kan ligeså vel foregå i sofaen, som det kan foregå ude i haven. At se fodbold er nemlig også selvtræning. Det forklarer den tidligere Superliga-angriber Rajko Lekic.

Rajko Lekic har siden han lagde tilværelsen som professionel fodboldspiller på hylden i 2014 gjort sig som angrebstræner på sin egen angriberskole, Rajko Lekic Målakademi. Den tidligere danske landsholdsangriber er dog stadig et velkendt navn i dansk fodbold, hvor han huskes som en af de mest berygtede målscorere i Superligaen. Allermest huskes han nok for sin tid i Silkeborg IF, hvor det blev til 76 mål i 121 kampe.

Han er blevet trænet i både Spanien, Ungarn, USA og ikke mindst Danmark af trænere som blandt andre den tidligere PSV- og Dortmund-angriber Flemming Povlsen. Hans erfaring og dygtighed, plus alt hvad han har lært i sin karriere, forsøger han nu at videregive til unge og ambitiøse angribere, der opsøger mere grundig og koncentreret træning, end klubberne kan tilbyde dem. Det har vi taget en snak med Rajko Lekic om.

 

Et spørgsmål om mentalitet

Den tidligere topangriber glæder sig over, at kunne hjælpe de unge med at blive bedre. Specielt fordi, at han mener, at den danske fodboldmentalitet ikke påskønner selvtræning.

“Jeg har i lang tid syntes, selvtræning er noget, vi har manglet i dansk fodbold. Der var eksempelvis ikke specielt mange af mine holdkammerater i Danmark der selvtrænede – i hvert fald ikke så meget som man burde. Det var altid sådan noget halvhjertet noget.”

Han mener at det har været – og måske stadig er – en tendens i den danske fodboldmentalitet, og uddyber, hvorfor han mener, det burde være anderledes:

“Min holdning omkring selvtræning er, at det er nødvendigt for at nå toppen. I min verden giver det sig selv, at jo mere man selvtræner specifikke ting, jo bedre bliver man til dem. Hvis du efter en træning to gange om ugen tager 20 bolde og sparker på kassen 100 gange, så kommer du til at mærke en enorm forskel.”

 

rajkolekic2

 

At se fodboldkampe i tv er også at selvtræne

Selvtræning er dog ikke kun teknisk arbejde med bold. Både psykisk og taktisk skal du være klar, og derfor skal selvtræning ikke udelukkende foregå på banen.

Mit mål da jeg selvtrænede, var at blive skarpere i afslutningerne og arbejde med min selvtillid. Jeg synes, det gav mig rigtig meget. Jeg følte, jeg blev en bedre afslutter og havde stor selvtillid, hvilket er vigtigt som angriber. Når det så er sagt, så kan selvtræning også bestå af, at se en fodboldkamp på tv og notere, hvad spilleren på ens position gør i diverse situationer, og derudfra bruge den viden på træningsbanen og efterfølgende i kamp.

Rajko Lekic’ mange mål bragte ham vidt omkring i sin karriere. Udover Superligaklubberne OB, Silkeborg og Esbjerg, var han nemlig også forbi den ungarske klub ZTE, den spanske klub Xerez, og den amerikanske MLS-klub, New England Revolution. Og specielt i de to sidstnævnte lande imponerede selvtræningskulturen den berejste dansker.

“Selvtræningskulturen i Spanien og USA er fantastisk. Mentalt er de meget mere klar til at optimere hele tiden. De kigger hele tiden på, hvad de selv kan gøre for at blive bedre. Det er lige før, jeg vil sige, at man ville føle sig udenfor, hvis man ikke selvtrænede, og sådan er det ikke i Danmark. Også selvom det måske burde være sådan.”

 

Sådan kommer du i gang

Selvtræning kan dog være svært at komme i gang med både med hensyn til at finde motivationen, men også øvelser, som er nemme at lave i haven. Silkeborg-ikonet er dog klar med et par råd til dig, så du kan komme i gang.

Sæt dig nogle mål. Tænk derefter over, hvordan du når dine mål. Er det nok med det træning, du får i klubben? Er det nok at få samme træning som dine konkurrenter får? Jeg havde selv som mål at blive den bedste. Jeg ville være topscorer, jeg ville på landsholdet, og jeg ville til udlandet. Uden selvtræning tror jeg ikke, jeg havde nået så mange af mine mål. Men jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, hvis jeg nu havde taget selvtræning endnu mere seriøst som ung, hvor meget mere det så kunne være blevet til. Så sæt dig nogle mål og kom i gang med selvtræning.”

 

rajkolekic3

 

Er du i tvivl om hvordan du kommer igang, så kan du få helt specifikke øvelsesvideoer her. Hvilken position spiller du på banen? Her får du 5 inspirationsøvelser til hver position:

  • Er du målmand? Se videoen her.
  • Er du forsvarsspiller? Se videoen her.
  • Er du midtbanespiller? Se videoen her.
  • Er du angriber? Se videoen her.

 

 Og hvor meget tid skal man så bruge på selvtræning? Det har Rajko Lekic et bud på.

“Man skal bruge den tid på det, som man mener er nødvendigt for at mærke fremskridt, men en til to gange om ugen vil være rigtig fint, hvis man i forvejen holdtræner fire til fem gange om ugen.”

 

rajkolekic5

rajkolekic4

© 2023 Munin Sports. All rights reserved
Tilmeld nyhedsbrev
Tak