fbpx

For at give dig den bedste oplevelse hos Munin bruger vi cookies

Sådan forbedrer du dit forsvarsspil med m-station

En god offensiv vinder kampe, men en stærk defensiv vinder mesterskaber. At lukke mål ind påvirker kampen i lige så stor grad som at score et mål, så hvis dit hold har problemer med at score mål er det ekstra vigtigt ikke at lukke nogle ind.

At blive forsvarsspiller er ikke altid lige så attraktivt for unge spillere som at blive angriber, for det er ofte dem, der scorer målene og dem der bliver mest anerkendt. Ikke desto mindre, er forsvarsspillere mindst lige så vigtige som angribere. Det kræver stor koncentration at være forsvarsspiller, for hver eneste fejl kan være afgørende for holdets succes. Fansene glemmer ofte de store chancer angriberne brænder, men de husker de dårlige forsvarsaktioner, der koster mål og mesterskaber.

Løft dit forsvarsspil til nye højder med disse 5 m-station øvelser og tilmeld dig NEXT11. I NEXT11 får du nye øvelser hver uge, der kan hjælpe dig med at forbedre dit forsvarsspil. Helt gratis. Tilmeld dig her.


1. HOVEDSTØD – CLEARING
At kunne cleare en bold ordentligt med et hovedstød er altafgørende af to årsager hvis du er central forsvarsspiller. Den første er, at hvis du mistimer dit hovedstød og kun snitter bolden kan det være ligeså farligt som indlægget i sig selv – og endda endnu farligere, da der nu er en forsvarsspiller mindre til at tage sig af indlægget. For det andet, giver en god clearing modstanderholdet en klar indikation om at du er stærk i hovedspillet og de fravælger måske defor at spille høje og lange bolde. På den måde beskytter du også din målmand, idet han ikke skal ud i feltet og håndtere svære høje indlæg.

TIP: Når du træner denne øvelse skal du huske at holde dine øjne på bolden og tage afsæt med en let forskudt fodstilling.


2. KORTE AFLEVERINGER – EROBRING OG AFLEVERING PÅ FØRST BERØRING.

For den moderne midtstopper handler det ikke kun om at tackle, heade og at dække op. Du er nødt til at kunne deltage i spillet; at have en midtstopper, der kan deltage i spillet er en fordel for hele holdet. Hvis du både besidder egenskaben til at spille lange og korte afleveringer eliminerer du nogle af de begrænsninger som tidligere har kendetegnet en central forsvarsspiller. Hvis modstanderen opdækker jeres angriber, kan du spille den kort. Hvis modstanderen presser højt, og lukker de centrale midtbaner kan du spille bolden langt.

TIP: For at forbedre dine korte afleveringer, skal du huske at kigge op, se hvor du selv møder bolden samt hvor dine holdkammerater er. Det næste du skal være opmærksom på er, at låse din ankel og sparke til bolden med indersiden af din fod. For hvert skridt du tager på banen, er det vigtigt at du orienterer dig og har et overblik over banen, medspiller og modspiller – øv dig i at kigge op når du spiller.


3. INDLÆG – KROPSFINTE OG INDLÆG

Forsvarsspil handler ikke kun om de centrale midterforsvarers rolle, men også backsene, og det er ikke kun på grund af deres defensive egenskaber. I moderne fodbold er det vigtigt at backs deltager i begge ender af banen med driblinger, overlaps og indlæg. Trænerne vil ikke have Gray Neville-typen længere, de vil have typer som Jordi Alba, Dani Alves og Marcelo. Se på F.C. Barcelona de seneste sæsoner; løbene fra Alves og Alba er en vigtig del af deres offensive taktik hvor de holder bredden og dybden på kanterne. Når Messi eller Neymar har bolden kommer Alba eller Alves det dybe løbe.

TIP: Når du skal slå et indlæg, som vist i øvelsen, skal du møde bolden i 45-60 graders vinkel, holde dine arme ud til siden for balancen og ramme bolden med indersiden af foden.


4. DRIBLING – AT DRIBLE LIGE UD.

Som back skal du kunne skabe plads for din holdkammerater. Det gør du ved at holde bredden på banen. Ved at stå bredt uanset om du har bolden eller ej, tvinger du modstanderne til at dække bredt, og du skaber mere rum og plads til dit holds kreative spillere. Hvis du har egenskaberne til drible med bolden, kan du tiltrække dig endnu mere opmærksomhed. Hvilket betyder at modstanderne skubber flere spillere over i dit område, og mere plads opstår til dine holdkammerater. Som back skal du holde bredden og ikke trække ind i banen og tage plads, der allerede er optaget – det er derfor vigtigt at du kan drible lige ud.

TIP: Peg dine tæer ned mod jorden og ram bolden med dine snørebånd. Husk at lave korte driblinger og hold bolden foran dig. Ved at lave korte driblinger kan du bedre kontrollere bolden når du løber med den.


5. LANGE AFLEVERINGER – SKIFT SPILLET

Tidligere nævnte vi, at de centrale forsvarsspilleres evner til at deltage i det opbyggende spil er altafgørende for at opnå succes i mange taktiske systemer. De fleste hold fortrækker at opbygge spillet nedefra frem for at sende en lang bold frem mod en høj angriber. Det skyldes at de fleste topangribere er bedre til at løbe i rum og finde plads til deres førsteberøringer, vendinger og afslutninger. Men indimellem vil du gerne spille den lange bold; enten til kanten eller angriberen. For at spille den lange aflevering skal du løbe ud af din markering og gøre dig spilbar. En lang aflevering behøves ikke at være et tegn på panik eller dårlig teknik, men et redskab til at spille sig ud af presset.

TIP: Før du modtager bolden skal du orientere dig og se bevægelserne på banen. Gå til bolden i en 45-60 graders vinkel, læn kroppen lidt væk fra bolden og lav en lige linje fra din fod og op gennem hoften og skulderen. Placer dit støtteben 10-20 cm fra bolden (afhængig af hvor høj du er) og peg dit støtteben i den retning du ønsker at spille bolden.

Hvis du har spørgsmål om m-station fodbold rebounder eller disse øvelser, skal du ikke tøve med at tage direkte kontakt til vores træner på coach@muninsports.com.

Bliv en bedre midtbanespiller med nogle få m-station øvelser

Midtbanen er bindeleddet mellem forsvar og angreb. Som midtbanespiller skal du altså både kunne angribe og forsvare, samt alt det ind imellem. Der findes mange forskellige midtbaneroller, hver af dem har forskellige ansvarsområder alt efter holdets taktiske sammensætning.

Den defensive midtbanespilleres vigtigste hovedopgave er at forsvare sit holds mål og den offensive midtbanespillers vigtigste opgave er modsat at skabe chancer og score mål. Som den centrale midtbanespiller, skal du kunne begge dele og samtidig holde dig fokuseret gennem alle 90 minutter.

Her præsenterer vi 5 øvelser, der vil hjælpe dig til at forbedre dit spil ved hjælp af fodbold rebounderen m-station. Hvis du gerne vil tage dit spil til helt nye højder kan du ved hjælp af et personligt NEXT11 træningsprogram lære at blive en bedre midtbanespiller uanset om dit job er at forsvare, angribe eller begge dele. Sign up her så modtager du nye øvelser hver uge.

1. KORTE AFLEVERINGER – BOLDEROBRING OG AFLEVERING PÅ 1. BERØRING
Som defensiv midtbanespiller er det din opgave at opretholde balancen på holdet når dit hold mister bolden. Fald tilbage, positionerer dig rigtig og find pasningsmuligheder. Tackling, markering og en god spilforståelse er afgørende for at blive en god defensiv midtbane. Som midtbanespiller vil du komme i boldbesiddelse ved egne bolderobringer eller fra korte afleveringer fra medspillere. Som defensiv midtbanespiller spiller du ofte korte afleveringer, til dit holds mere kreative kræfter med mindre du er en defensiv midtbane ala Busquets eller Xabi Alonso. N’Golo Kanté var en stor faktor i Leicester Premier League triumf. Mange af deres mål blev scoret efter hurtige omstillinger på baggrund af Kantés erobringer.

TIP: I denne øvelse, skal du kigge op og orienterer dig om hvor dine med- og modspillere er. Lås din ankel og spil den spiller du gerne vil ved at ramme bolden med indersiden af foden.


2. FØRSTEBERØRING – XAVI VENDINGEN
Xavi var indiskutabelt en af de bedste midtbanespillere nogensinde. Han er ikke en klassisk defensiv midtbanespiller som Daniele De Rossi eller Sami Khedira, men havde alligevel ofte et forholdsvist dybt og defensivt udgangspunkt i banen. Normalt var han den første kreative spiller, der modtog bolden fra den defensive baglinje på holdet. Selvom du modtager bolde så dybt på banen kræver det nogle gode tekniske færdigheder med bolden. Xavis kontrol med bolden var helt unik og for at hylde det han kunne på banen, er denne øvelse opkaldt efter ham.

TIP: Når du spiller bolden ind på m-station rebounderen skal du være opmærksom på at lave dine driblinger med ydersiden af foden, for at holde din krop i mellem modstanden og bolden. Lav vendingen væk fra din modstander og brug din arm til at holde modstanderen væk og samtidig holde balancen.


3. FØRSTEBERØRING – FABREGAS VENDINGEN
At kunne tage en god førsteberøring, er ekstremt afgørende for en central midtbane og specielt en offensiv midtbane. Der er mange forskellige måder at modtage en bold på, og vi har allerede introducerede dig for Xavi vendingen. Nu skal vi se på en manøvre fra et andet produkt af La Masia: Cesc Fabregas. I en alder af bare 21, blev den spanske midtbanespiller udnævnt til anfører på et lovende Arsenal hold, og han var en del af Arsenals fantastiske sæson i 2003-2004 og 2006 Champions League finalen mod F.C. Barcelona. Fabregas har altid været berygtet og kendt for, at have et ekstraordinært og stilfuldt første touch på bolden. Derfor er denne øvelse opkaldt efter ham og hans sublime teknik.

TIP: For at udføre Fabregas vendingen korrekt skal du strække din fod ud så den møder bolden og brug så foden til at føre bolden i en ny retning. Du skal huske at have kontakt mellem bold og fod igennem hele vendingen. Brug så få berøringer som muligt, for at opnå mest mulig kontrol.


4. LANGE AFLEVERINGER – DIAGONALE AFLEVERINGER
Som tidligere nævnt, er der forskellige typer af midtbanespillere, som eksempelvis den balancerende centrale midtbanespiller. Der er ligeledes forskellige typer af den balancerende central midtbanespiller, bl.a. er der Daniele De Rossi typen og der er Xabi Alonso typen. Som Xabi Alonso typen spiller du på mange måder som en playmaker. Dit job er at sætte dine holdkammerater op, sende både lange og korte præcise afleveringer af sted. Xabi Alonso er specielt kendt for hans ekstremt præcise diagonal afleveringer, der kan flå et forsvar ude af balance op. Hans egenskaber har gjort ham til en af de mest vindende fodboldspillere igennem tiden.

TIP: Ved udførelsen af en diagonal aflevering vil du normalt være positioneret på din egen banehalvdel. Jo længere afleveringen er, desto mere bevægelse fremtvinger du hos modstanderholdet. Før du rammer bolden, bevæger du dig mod den i en 45 graders vinkel. Læn din krop en smule væk fra bolden og skab en lige linje fra din fod, op til din hofte og skulder. Placerer dit støtteben 10-20 cm væk fra bolden (alt afhængig af hvor høj du er) og peg dit støtteben i den retning du gerne vil sparke.


5. BASIS FODBOLD EGENSKABER – HURTIGE FØDDER
At have hurtige fødder og være kvik i opfattelsen er vigtigt for alle typer af fodboldspiller. Men at kunne tænke hurtigt og reagere præcist med bolden er specielt vigtigt for kantspillerne og de offensive midtbanespillere. De tekniske egenskaber er én ting, men hvis din reaktionstid er langsom, vil dine tekniske egenskaber ikke hjælpe dig meget. At slå din direkte modstander er let uden bold hvis du simpelthen bare er hurtigere end ham, men at slå ham med bolden for dine fødder er en helt anden sag. Det kræver fart, smidighed, balance, tekniske færdigheder og beslutsomhed. Disse disse færdigheder kan trænes men en specifik øvelse med fokus på dine reflekser og hurtige vendinger med bolden.

TIP: For at forbedre dine ”hurtige fødder” og udvikle dine reflekser, skal øvelsen laves på din forfod og ikke på hælene. Bøj i knæene, hold dine arme i en naturlig løbe position og træk din højre arm frem, når du rører bolden med din venstre fod.

Hvis du har nogle spørgsmål om m-station fodbold rebounder eller disse øvelser, skal du ikke tøve med at tage direkte kontakt til vores træner på coach@muninsports.com.

Optimeret målmands-træning i Club Brugge med m-station

Ligamestrene og Champions League deltagerne Club Brügge har integreret m-station i deres daglige træning. En stærk målmand kan være udslagsgivende i forhold til om ens hold er succesfyldt eller ej. Derfor begyndte målmandstræner Jan van Steenberghe at bruge m-station til at optimere deres forberedelser til kampene.

Vi fik muligheden for at tale med Jan Van Steenberghe og tidligere målmand for Club Brügge (nu Valencia FC) og det australsk landshold Matthew Ryan, om hvorfor m-station er deres foretrukne træningsredskab.

m-station_goalkeeping_in_Club_Brugge_Jan_van_Steenberghe

 

Den belgiske Jupiler Pro League er hjemsted for mange fodboldtalenter. Flere af dem har spillet for de nationale mestre Club Brügge, der vandt  deres 14. mesterskab i maj 2016. I en række med så stor konkurrence fra hold såsom Gent, Anderlecht og Standart Liege, kræver det hårdt arbejde og dedikation at hjemfører titlen. Med flere optrædener i Champions League ved Club Brügge at ved at tilbyde det rette træningsmiljø, kan du opnå kontinuerlig udvikling og succes.


UFORUDSIGELIG OG EKSPLOSIV REBOUND FORBEDRER REFLEKSER OG POSITIONERING

At redde en afslutning som målmand kræver to ting: Reflekser og positionering. Nogle målmænd kompenserer for dårlig positionering med gode reflekser og andre kompenserer for dårlige reflekser med en god positionering. Men disse to elementer af målmandsspillet er ikke modsætninger til hinanden; målmænd kan forbedre sig på begge parametre og udvikle sig til usædvanligt dygtige keepere. Målmandstræner Jan Van Steenberghe forklarer her hvordan fodbold rebounderen m-station, kan løfte dit målmandsspil til det næste niveau.

”m-station skaber utrolig mange muligheder for at træne med høj intensitet, og herved presse din målmand. Med m-station er målmændene nød til at tage stilling til hver eneste bold, fordi den aldrig returnerer på samme måde. Det betyder automatisk at de skal være mere fokuseret på bolden end normalt. ”

 

Club_Brugge_training_m-station

 

Den særlige reboundeffekt skyldes det unikke design og materialevalget. Designet tillader stor fleksibilitet og du kan vende og dreje m-station fodbold rebounderen i næsten alle retninger. Strengene er flettet på en måde der gør at tilbagespringet bliver meget realistisk og eksplosivt, hvilket giver målmanden en meget kamplignende træningsoplevelse.

”m-station har en ramme hvor strengene er flettet som en tennisketsjer. Du kan næsten indstille den i alle retninger og vinkler, som gør at du kan få trænet de mest umulige skud”

 

Club_Brugge_training_m-station

 

Jan van Steenberghe har også noteret sig, at Club Brügge-spillerne bliver efter træningen er slut og forsætter med at arbejde med deres færdigheder på m-station:

”Siden vi er begyndt at bruge m-station i træningen, er spillerne blevet efter træning for at spille mod hinanden for sjov, men selvfølgelig for at vinde”

 

Club_Brugge_training_m-station

 

DET HANDLER OM MERE END AT STOPPE SKUD

På grund af Matthew Rayns store succes i Club Brügge fra 2013 til 2015, blev han i starten af 2015/2016 sæsonen købt af Valencia. Udover at være målmand i en af de mest succesfulde klubber i Spanien de seneste år, er Ryan også førstemålmand på det australske landshold. Som en top målmand ved han, at for at blive en bedre målmand, må man træne med det bedste udstyr.

”Med m-station kan jeg træne mit fodarbejde, jeg kan lave redninger og mest vigtigt synes jeg, er at du ikke altid kan forudse hvor bolden flyver hen, efter den har ramt nettet. Denne uforudselighed gør at øvelserne bliver kamp relaterende, da du der heller ikke altid kan forudse hvad der sker i kamp. Derfor er det et yderst brugbart træningsredskab for mig”

 

m-station_goalkeeping_in_Club_Brugge_Valencia_Mathew_Ryan

 

Fleksibiliteten ved m-station tillader Ryan, at kunne arbejde med alle aspekterne, der kan gøre sig gældende i en fodboldkamp. Den bedste måde at udvikle sig på, er ved konstant at udfordre sig selv og med den uforudselighed og fart bolden kommer tilbage med fra m-station, er det helt sikker en udfordring. Dens mange funktioner gør, at den er designet til målmandstræning på alle niveauer. For Ryan er det vigtigste at hjælpe holdet til succes, og en måde at gøre det på, er ved at bruge det bedste udstyr.

”Jeg er meget tilfreds med m-station! Alting der kan hjælpe mig med at forbedre mig som målmand og i sidste ende hjælpe holdet med at vinde kampe, gør mig glad.”

 

Hvis du har spørgsmål til Club Brugge casen eller hvis i ønsker at tilføje m-station rebounderen til jeres målmandstræning skal du være meget velkommen til at tage kontakt til Simon Secher, på simon@muninsports.com.

 

 

Bliv en bedre angriber med m-station

Fodbold er egentlig et simpelt spil, hvor det gælder om at score flere mål end din modstander. Hvis dit hold har problemer med at score mål, vil i højest sandsynligt ikke komme særlig langt i jeres turnering. Angriberne er normalvis dem, der afgør udfaldet af kampene, og det er også derfor at størstedelen af de største spillere igennem tiden har været angribere, wingers eller offensive midtbanespillere. Deres evne til at score mål og afgøre fodboldkampe forklarer også hvorfor, at de dyreste spiller igennem historien er de offensive spillere. Ofte er det angriberne, der er stjernerne på holdene, og fansene bærer deres navne på ryggen af deres trøjer.

Det kræver selvtillid, tekniske færdigheder og beslutsomhed at score mål, og tilfredsstillelsen af at score det kampafgørende mål er helt usammenligneligt. Fodboldrebounderen m-station hjælper dig med at forbedre alle aspekter af dit spil. Her præsenterer vi 5 øvelser med m-station, der kan forbedre enhver angribers færdigheder. Hvis du vil modtage nye træningsøvelser hver uge kan du tilmelde dig NEXT11‘s træningsprogram helt gratis. Bliv en bedre angriber – Tilmed dig her.


1. AFSLUTNING – FØRSTEBERØRING OG AFSLUTNING
De fleste angribere i moderne fodbold besidder alle enestående egenskaber såsom fart, bevægelse uden bold, ekstraordinære afslutninger og selvtillid. Luis Suarez er et glimrende eksempel på dette. De fleste topangribere i moderne fodbold besidder alle en fremragende teknik og dagene for den store target angriber, der bare står i boksen synes talte. Som en teknisk stærk angriber skal du kunne modtage og afslutte i en og samme bevægelse. For offensive spillere er førsteberøringen altafgørende. Hvis du kikser din førsteberøring, mister angrebet fart og chancen for at score bliver reduceret betydeligt. Det kræver beslutsomhed og selvtillid at forvandle din førsteberøring til en afslutningsmulighed, men når du først mestrer det vil du være meget mere skræmmende at opdække for modstandernes forsvarsspiller.

TIP: Det første du skal gøre er at svinge benet igennem forbi støttebenet. Ram siden af bolden med indersiden af din fod. Til slut skal du bøje en smule i hoften og svinge benet igennem bolden.


2. DRIBLING – LAUDRUP FINTEN
For at blive en angriber som Suarez, Agüero, Messi og Ronaldo, er du nødt til at kunne drible. Hvis du har færdighederne til at tiltrække to eller flere modstandere skaber du uundgåeligt meget plads til dine holdkammerater. I bund og grund handler driblinger mere om at skabe en trussel end at afdrible din direkte modstander for når modstanderens forsvaresspiller opdager, at de behøver opbakning for at lukke ned for dine driblinger har du allerede skabt en overhånd i kampen. Michael Laudrup er en de bedst begavende tekniske spillere, der nogensinde har spillet, og var på mange måder en opfinder indenfor kridtstregerne. Som en af de mest elegante spillere i hans genration har han skabt sig et eftermæle, der stadig inspirerer moderne fodbold i dag.

TIP: For at lave Laudrup finten skal du tage udgangspunkt i en bredstående fodstilling. Træk bolden sidelæns – Du skal ikke sparke til den. Afslut driblingen med at spille bolden fremad med den modsatte fod.


3. AFSLUTNING – FLUGTER
Året er 2002, scenen er den største af alle: Champions League finalen i Glasgow, Scotland. Roberto Carlos modtager bolden på kanten og svinger et højt indlæg indover.  Angrebet ser ud til at være løbet ud i sandet, men en franskmand ved navn Zinedine Zidane ville det anderledes. Han timer hans flugter helt perfekt og smasker bolden ind bag målmanden og ind i nettet. Til den dag i dag, er det mål et af de mest ikoniske mål, der er scoret i moderne fodbold, og samtidig målet, der definerer en af de bedste midtbanespillere nogensinde. At ramme en flugter helt perfekt er utroligt svært for selv de bedste spiller i verden og at ramme den som Zidane gjorde er noget, der sker en gang ud af hundrede. Selvfølgelig kræver det en god sparketeknik, men det kræver også en portion af held.

TIP: For at give dig selv de bedste chancer for at lave den perfekte flugter, skal dit støtteben pege ind mod målet, du skal holde dine arme ude til siden så du kan holde balancen. Du skal pege dine tæer ned mod jorden og ramme den øverste del af bolden, for at holde den nede.


4. DRIBLING – SKUDFINTE OG 180 CUT
At lave en skudfinte er ikke det de fleste personer forbinder med at lave en finte, men det kan være lige så effektivt som andre sværere og mere spektakulære finter.  Måske endda mere effektivt. De fleste forbinder driblinger og finter med god boldkontrol, hurtighed og tekniske egenskaber af høj kvalitet, men skudfinter kræver ikke alt dette. Alt du behøver, er et overleget overblik og forudseenhed. For når du laver en skudfinte skal du have en forståelse og en evne til at forudset hvad forsvarsspillerne forventer du gør. Med andre ord; du skal gøre det modsatte af hvad din modstander tror du gør. For at udføre ovenstående kræver det en hurtig tankegang. Ved at lade som om at du skyder, tvinger du forsvarsspilleren til at gøre et udfald. I stedet for at fortage en afslutning, faker du skuddet og vender i den modsatte retning for at skabe en endnu større chance.

TIP: Start øvelsen med at løfte armen og træk dit sparkeben tilbage og sving det så frem mod bolden. Stop så svinget lige inden du rammer bolden og lav hurtigt dit næste træk og accelerer med bolden.


5. FØRSTEBERØRING – BRYSTKONTROL OG AFSLUTNING
Førsteberøringer og tekniske evner er ikke udelukkende afhængig af at du har hurtige fødder. På et eller andet tidspunkt i kampen vil du modtage bolden hvor du ikke kan bruge dine ben eller fødder til at kontrollere bolden. Høje og lange bolde er uundgåelige i en fodboldkamp og brysttæmninger er den bedste måde at håndtere sådanne bolde. Ved at bruge brystet undgår du at heade bolden ukontrolleret væk. Spillere som Robert Lewandowski og Robin van Persie er ekstrem gode til at modtage bolden med brystet imens de har ryggen til mål. Ved VM 2014 scorede James Rodriguez det bedste mål ved slutrunden, ved at lave en retningsbestemt tæmning med brystet og afslutte første gang med hans venstre ben.  

TIP: Hvis du vil gøre som James skal du huske at kigge dig over skulderen inden du modtager bolden. Maksimer farten i bolden ved at lade dit bryst møde bolden snarere end, at det er bolden, der rammer brystkassen.


Hvis du har spørgsmål omkring m-station eller øvelserne skal du ikke tøve med at kontakte vores træner direkte på mail coach@muninsports.com.

NikeTown: Den unikke fodbold-oplevelse med m-station

Nike er en gigant indenfor sportsudstyr og det ikoniske “Swoosh”-logo er blevet et symbol på fantastisk kvalitet, stilfyldt design og state-of-the-art sportskoncepter. Nike har butikker over hele verden og nogle af disse er NikeTowns.

I NikeTown, tilbyder Nike deres kunder en unik måde at prøve deres udstyr. I stedet for at kunderne bare prøver om tøjet, fodboldstøvlerne eller udstyret passer har NikeTown stillet trænere til rådighed for at hjælpe kunderne med at få den mest realistiske fodboldoplevelse i realistisk fodboldmiljø med tests, træningsøvelser, rådgivning og meget mere. Målet for Nike er at skabe den ultimative fodboldbutiksoplevelse, hvilket man må sige at de er nået meget langt med. Nike har taget købsoplevelse til det næste niveau og man er nødt til at opleve det for at forstå hvor unikt det er.

NikeTown butikken i London har besluttet at bruge m-station fodbold rebounderen fra Munin Sports til at forbedre oplevelsen og give kunderne de mest realistiske omgivelser når de skal træffe beslutningen om hvilken fodboldstøvle de skal betræde banerne i for fremtiden. Butikken er designet således, at det er muligt at teste deres fodboldstøvler på et stort kunstgræsareal med m-station fodbold rebounderen, løbestiger og mv.. Intet er overladt til tilfældigheder og Nike’s ekstremt høje ambitioner på dette område var en medvirkende årsag til at valget faldt på netop m-station fodbold rebounderen. Kvaliteten på m-station var lige hvad Nike søgte for at kunne give kunderne det bedste testmiljø.

Blogpost_Nike_620x620_1

Det betyder, at der hver dag er mere end 50 personer, der tester Nike fodboldstøvler på m-station i NikeTown, London. Nike har fået fantastisk feedback fra kunderne. Specielt er de imponeret over det realistiske touch og den følelse de oplever når de sparker og modtager bolden fra m-station rebounderen. Der arbejdes i øjeblikket på at tilføje et digitalt niveau til oplevelsen for at kunne maksimere oplevelsen og give et endnu bedre beslutningsgrundlag for kunderne til at træffe valget om hvilken støvle de skal vælge.

For os er samarbejdet med en af verdens største producenter af sports- og især fodboldudstyr en understregning af hvor langt Munin Sports er kommet og det er noget som vi er meget stolte af. Vi arbejder i øjeblikket på, at tilføre flere samarbejdsflader til relationen med Nike og vi har allerede nogle nye projekter på tegnebrættet. Vi er meget spændt på at dele de detaljer med jer, når den tid kommer.

Du kan se video eller læse mere om m-station fodbold rebounderen her.

Blogpost_Nike_620x620_3

Hvis du har spørgsmål til samarbejdet med NikeTown skal du være meget velkommen til at kontakte vores marketing manager, Simon Secher, på simon@muninsports.com.

Et træningsredskab med succes i kvindefodbold

Vinder af UEFA Womens Cup og tidligere svensk U-landsholdsspiller Madelene Göras er en af Sveriges mest vindende kvindelige fodboldspillere. Hun begyndte sin karriere som træner tilbage i 2005 mens hun stadig spillede for AIK. I mere end 10 år har Madelene nu arbejdet som fodboldtræner og instruktør.Hun indledte i 2011 sit eget projekt, Goeras Football Education, for at tilbyde et effektfuldt træningsmiljø for unge kvindelige fodboldspillere, der drømmer om at gøre deres hobby til deres levevej.

De seneste måneder har Madelene brugt fodbold rebounderen m-station i hendes træning. Hun har været positivt overrasket over hvor anvendelig m-station er, og hvor mange spillere der kan bruge den samtidig. Madelene uddyber:

-Jeg synes det er et fantastisk træningsredskab. Specielt til individuel træning, men også til holdtræning og til små grupper af spillere.

SE VIDEO: m-station fodbold rebounder i Arsenal FC

 

Efter dagens första träning⚽ nu lunch sedan lägrets sista träning. #goerasplayer #goeras #muninsports #goerasvideo

En video slået op af GOERAS PLAYER⚽️ (@goerasplayer) den

FLEKSIBELT, INTELLIGENT FODBOLDTRÆNINGSUDSTYR

At flere spillere kan træne med m-station fodbold rebounderen på samme tid er langt fra det eneste positive Madeline har at sige om rebounderen. Madeline fremhæver bl.a., at m-station gør det muligt at træne en lang række øvelser uden hjælp fra trænere eller medspillere og peger samtidig på den patenterede netkonstruktion som noget af det bedste ved rebounderen:

-Det er nemt at ramme sweet-spot’et, og den er i det hele taget den bedste fodbold rebounder, jeg har prøvet.

Nettets reboundeffekt, det vil sige det tilbagespring bolden får, når den rammer rebounderen, er et af de vigtigste elementer, der skal tages højde for, når man skal vælge en rebounder. Uden en optimal og realistisk reboundeffekt får spillerne færre boldberøringer per træning, hvilket kan bevirke, at den tekniske udvikling skrider langsommere frem, og at spillerne dermed vil være mere tilbøjelige til at miste lysten. Viljen til at arbejde med tingene og kvalitetsudstyr er begge essentielle i forhold til at udvikle de specifikke fodboldfærdigheder.

VI ANBEFALER: “Jeg vil være verdens bedste kvindelige fodboldspiller”

 

⚽️ #goeras #mstation #muninsports #womenfootball #womensoccer #damfotboll #soccercoach #goerasvideo

En video slået op af MADELENE GÖRAS (@madelenegoras) den

DEN MULTIFUNKTIONELLE M-STATION FODBOLD REBOUNDER

Som en af de førende kvindelige fodboldtrænere i Sverige ved Madelene, hvad det kræver at nå det højeste niveau. Fodbold er et spil med mange detaljer, som man kan forbedre, og den eneste måde at forbedre dem på er igennem træning.  Madeline peger på, at uanset om du vil udvikle dine færdigheder som forsvarer eller målscorer hjælper m-station dig med at forbedre dine bevægelser, afleveringer, førsteberøringer, vendinger, reflekser og afslutninger uden hjælp fra andre spillere.

-Man kan træne en hel træningssekvens med både afleveringer, modtagelser og afslutninger mod mål.

SE OGSÅ: Bliv bedre til korte afleveringer med m-station rebounderen

 

Noget helt unikt ved den multifunktionelle m-station er, at den tillader spillerne præcist at træne på de ting, de føler skal forbedres. Med m-station skal spillerne ikke stå og vente på en række, mens en træner eller medspiller kaster dårlige bolde op i luften. Med andre ord: med m-station udvikler spillerne sig på kortere tid og Madeline ser mange anvendelsesmuligheder:

-Jeg vil bruge m-station på mine camps, til individuel træning, men også til holdtræning og med små grupper.

Find mere information om m-station her eller tag direkte kontakt til vores Marketing Manager, Simon Secher på simon@muninsports.com hvis du har spørgsmål.

Sådan bliver du en bedre målmand med m-station

Som målmand har du nogle færdigheder, der skiller sig markant ud fra alle andre spiller på banen. Du har måske ikke de bedste færdigheder med bolden, men du har uden diskussion den mest afgørende plads på banen for hver eneste fejl kan koste dyrt. Presset der ligger på målmanden er noget som meget få kan håndtere, men ved at træne de rigtige øvelser kan du lære at blive en bedre målmand og uden tvivl øge din selvtillid på banen.

M-station fodbold rebounderen giver dig mulighed for at forbedre alle aspekter af dit målmandsspil. I denne artikel præsenterer vi 5 konkrete eksempler du kan lade dig inspirere af. Hvis du ønsker at tage dine målmandsfærdigheder til det næste niveau efter at have set disse m-station øvelser skal du signe op til NEXT11’s træningsprogram her. Så modtager du nye målmandsøvelser her uge!

1.  HÅNDTERING – RÆKKEVIDDE I LUFTEN, GRIB BOLDEN

At kunne blokere og gribe skud, er hvad de fleste tænker på, når man snakker om, hvad det vil sige at være målmand. Det er som målmand utroligt vigtigt ikke at give nogle returbolde og øvelsen her lærer dig, hvordan du griber bolden og ikke giver angriberen en ekstra mulighed for at score. Måden du møder bolden i luften på er utrolig vigtig for resultatet af din aktion, og øvelsen lærer dig, hvordan du skal positionere dig, hoppe og gribe bolden korrekt.

TIP: Stå i udgangspositionen med vægten på forfødderne og hænderne foran dig. Grib efter bolden med to hænder, når du springer. Benet der er tættest på bolden skal pege skråt fremad. Prøv at gribe bolden mens du bevæger dig fremad.

VI ANBEFALER: Bayer Leverkusen: Målmandstræning med m-station rebounderen

2. SPRINGKRAFT – GRIB HØJE BOLDE FRA SIDEN

At have en målmand, der kan gribe høje indlæg er betryggende for forsvarsspillerne. Målmændene har en fordel ved at de må bruge både arme og hænder, så i teorien burde målmanden altid være angriberne overlegede når høje bolde bliver spillet ind i farezonen. Men teori og praksis hænger dog ikke altid sammen og vi ser flere målmænd have problemer med at håndtere høje indlæg. De manglende evner til at håndtere de høje indlæg fører ofte til unødvendige chancer og mål til modstanderne. Denne øvelse vil give dig mulighed, for at blive en bedre målmand i luftspillet og en målmand med stor styrke i luftrummet styrker selvtilliden på hele holdet.

TIP: Start øvelsen med at lave et tidligt afsæt fremad og lav dit sidste skridt længere end det foregående. Grib bolden så højt i luften som mulig og prøv at land på et ben og vær parat til at løbe fremad.

3. FØRSTEBERØRINGER – MODTAGE OG AFLEVERE

I moderne fodbold er de fleste topmålmænd ikke kun gode shot stoppers, de er også udstyret med en stærk teknik og en forståelse af markspillernes bevægelser. Manuel Neuer er et godt eksempel på at en teknisk god målmand (Han er næsten lige så teknisk god med bolden som markspillerne er) er en fordel for holdet. Neuer fungerer som en ”sweeper keeper”, hvilket kun er muligt på grund af hans overlegene opmærksomhed og tekniske færdigheder. Evnen til at kunne deltage i spillet med fødderne, er blevet et meget vigtigt element for målmændene. Med denne øvelse kan du træne dine førsteberøringer samt dine afleveringer. Herudover lærer du at positionere dig så du kan hjælpe dine forsvarsspillere når de er under pres.

TIP: Til at begynde med, modtager du bolden med den første fod, træk bolden på tværs af dit støtteben og accelerer efter bolden.

SE OGSÅ: Kasper Schmeichel: Sådan stopper du skud

4. REFLEKSER – AFSLUTNINGER FRA KORT AFSTAND

Målmænd er ofte defineret ud fra gode reflekser de har. Reflekser er en nøgleegenskab for alle målmænd og evnen til at stoppe afslutninger ordentligt hænger ofte sammen med skarpheden af dine reflekser. Gianluigi Buffon, David de Gea, Manuel Neuer og Joe Hart er alle meget dygtige shot stoppers på grund af deres reflekser og det er rimeligt at konkludere, at de ikke ville have haft så mange meritter, hvis de ikke havde haft reflekser på allerhøjeste niveau. Det tager tid at forbedre dine reflekser og det kræver stor viljestyrke. I nogle tilfælde vil kroppens fysiske begrænsninger gøre, at du aldrig opnår det absolutte topniveau, men denne øvelse hjælper dig til at udvikle og forbedre, en af nøgleegenskaber ved målmandsspillet.

TIP: Når du laver denne øvelse, starter du med at vende dig hurtigt rundt mod rebounderen eller muren, efter du har kastet bolden mellem benene. Husk at have fokus på at bevare balancen når du vender dig og have hænderne foran dig.

SE VIDEO: Forbedr dine reflekser som målmand med m-station rebounderen

5. UDKAST – OVERHÅNDSKAST

Når du vil straffe din modstander for at angribe med for mange spiller, er det vigtigt at kunne udnytte pladsen bagved dem for det øger jeres chancer for at score på kontraangreb. Et udkast med et overhåndskast er mere præcist end at sparke bolden ud til en medspiller, og hvis der rum mellem modstanderne, kan et hurtigt udkast fra målmanden nemt føre til et mål. Meget af Leicesters succes i 15/16 sæsonen skyldes Kasper Schmeichels evne til at kaste bolden hurtigt ud og igangsætte et kontraangreb. Der er forskellige måder målmanden kan kaste bolden, denne øvelse fokuserer på overhåndskastet.

TIP: Lav dit sidste skridt længere end det forrige. Peg din forreste fod i den retning du gerne vil kaste bolden. Hold bolden mellem din håndflade og den nederste del af armen og sigt med den modsatte arm på den medspiller du vil ramme.

Hvis du har spørgsmål omkring m-station rebounderen til fodboldtræning eller de specifikke øvelser, skal du kontakte vores trænere direkte på coach@muninsports.com.

M-station vinder stor pris i USA

Hvert år møder vi nye måder til at forbedre fodboldtræningen. Et af de bedste steder i verden at opdage det nyeste og mest innovative fodboldtræningsudstyr er til NSCAA-messen. Messen bliver afholdt i USA af det Amerikanske forbund NSCAA, som er verdens største organisation for fodboldtrænere.

Til messen er gulvet fyldt med mere end 600 stande, der fremviser det seneste fodboldudstyr, smartphone apps til træningsanalyse og meget mere. I år var Munin Sports til messen med m-station fodbold rebounderen. En god oplevelse hvor vi tilmed tog en kåring fra TopDrawerSoccer med hjem i flyveren.

VI ANBEFALER: FourFourTwo Performance: “Den ultimative træningspartner!”

TopDrawerSoccer står for college og high-school fodbold og er den officielle administrator af resultater til mere end 100.000 spillere fra colleges og fodboldklubber, hvilket gør TopDrawerSoccer.com til det største website for amatørfodbold i USA.

Det er derfor en stor ære for os at m-station blev kåret og at vi modtog en pris for “Best Individual Training Innovation” fra TopDrawerSoccer. Men hvad er det, der ifølge TopDrawerSoccer adskiller m-station rebounderen fra andre? Det har Will Parchman givet dette svar på:

-For det første, dækker strengene hele rammen, hvilket gør det muligt at lave og modtage kvalitetsafleveringer langs jorden. Derudover adskiller m-station sig også ved at den eliminerer sweet spots på nettet på grund af det kvalitetsmateriale som strengene er lavet af og måden hvorpå strengene er vedhæftet på rammen.

I stedet for linemateriale i gummi eller andre mere typiske strengvalg bruger m-station rebounderen strenge, der minder om det man ser i tennis, hvilket giver en meget mere ensartet og realistisk reboundeffekt – og dermed bedre afleveringer. Og så er den rustfri.

SE VIDEO: Træn dine flugtere med m-station rebounderen

Den integrerede smartphone app til m-station, MuninPlay var også nævnt som en af nøgleårsagerne til at m-station vandt prisen:

-Muligheden for at koble sin smartphone direkte til m-station var noget af det der imponerede os!

Munin Sports at NSCAA Convention

At være til en af verdens største fodboldmesser, med vores m-station rebounder til fodbold og tilmed modtage en pris, er en stor ære, hvilket vi er meget stolte, men som vores co-founder Joachim Christgau fortalte Top Drawer Soccer:

– m-station er vel den bedste fodbold rebounder i verden!

Du kan se video eller læse mere om m-station fodbold rebounderen her – Hvis du har spørgsmål skal du være meget velkommen til at kontakte vores marketing manager, Simon Secher, på simon@muninsports.com.

 

Sådan bruger Arsenal m-station i talentudvikling

Med 13 engelske mesterskaber og 12 sejre i FA Cup’en kan der ikke være to meninger om, at Arsenal er en af ​​giganterne i den engelske Premier League. En stor del af klubbens succes kan tilskrives deres akademi, som har produceret en stribe landsholdsspillere og nuværende førsteholdsspillere som eksempelvis Jack Wilshere.

VI ANBEFALER: Bliv bedre til korte afleveringer med m-station rebounderen

Arsenals akademi har en lang og stolt tradition for at producere kvalitetsspillere til førsteholdet og netop udviklingen af unge talenter er en af hjørnestenene i Arsenals filosofi.

Den administrerende direktør for Arsenal, Ivan Gazidis, udtaler til arsenal.com:

– Vores fremtid vil blive bygget op omkring udviklingen af vores unge spillere og at bringe dem hele vejen igennem til vores førstehold. Det har altid været et underliggende princip i klubben og det kommer til at fortsætte med at være tilfældet. Vi har top, top trænere her til unge spillere, vi har fantastiske faciliteter, som vi investerer i .

Hvis du vil se hvordan m-station bruges i træningen på Arsenals fodboldakademi og hvad trænerne synes om den, så se denne video:

m-station på Arsenals akademi

For at opretholde en position som et ​​de bedste ungdomsakademier i verden kræver det fantastiske faciliteter. Som anført ovenfor af Gazidis investerer Arsenal løbende i at forbedre deres faciliteter, og som en del af dette har de implementeret m-station fra Munin Sports i træningen. Carl Laraman, der er akademitræner på Arsenals akademi, beskriver med én sætning m-station som:

– Et fantastisk træningsredskab!

SE VIDEO: Træn dine flugtere med m-station rebounderen

Laraman fortæller videre hvordan de bruger m-station på mange forskellige måder på Arsenals akademi:

– m-station kan indstilles til forskellige højder. Det gør, at vi med vores markspillere kan lave en masse forskellige individuelle ting i forhold til boldkontrol og afleveringer, vi kan bruge den til afslutningstræning, samt det defensive- såvel som offensive hovedspil.

Arsenal_mstation3_620x330png

SE OGSÅ: Forbedr dine reflekser som målmand med m-station rebounderen

”Fantastisk træningsredskab til målmænd”

Det er ikke kun markspillerne på Arsenals akademi, der nyder godt af m-station i fodboldtræningen. Også målmændene på akademiet gør god brug af den. Målmandstræner på Arsenals akademi, Lee Smelt, er også stor fortaler for at bruge m-station i træningen:

– Som målmandstræner giver m-station mig mulighed for at arbejde med målmændene på mange forskellige måder. Den giver et helt nyt perspektiv og mulighed for at gennemføre øvelser på en anden måde. Jeg kan virkelig godt lide den. Jeg kan lide måden bolden springer tilbage i forskellige vinkler alt efter behov.

Arsenal_mstation4_620x330png

Hvis du har spørgsmål til Arsenal FC casen, eller hvis du selv har en god m-station historie, som du gerne vil dele, skal du være meget velkommen til at kontakte vores marketing manager, Simon Secher, på simon@muninsports.com.

Munin Goal Show – Week 7

This week’s winner of the Munin Goal Show is…

… David from Sweden who wins a m-station Talent for scoring the best goal this week – Check it out right here!

Remember to upload your goals to Instagram and hashtag #‎muningoalshow‬ to participate in the contest! So grab you cameras and record those beauties!

© 2023 Munin Sports. All rights reserved
Tilmeld nyhedsbrev
Tak