fbpx

For at give dig den bedste oplevelse hos Munin bruger vi cookies

20408

U-landsholds-spillere: “Selvtræning behøver ikke foregå alene”

På den jyske vestkyst er der en stolt tradition for at producere dygtige fodboldtalenter, og allerede i dag er Alka Superligaklubben Esbjerg fB i gang med at forme fodboldlandsholdets kommende spillere. To af dem kan være ungdomslandsholsspillerne Oliver Olsen og Jacob Lønne, men de havde slet ikke været blandt de bedste i Danmark idag, havde det ikke været for dem selv, der da de som yngre valgte at yde en indsats selv.

I Esbjergs forenede Boldklubber går man meget højt op i sin talentudvikling. Klubben har produceret spillere som Lasse Vigen, Ankersen-brødrene Jakob og Peter, Martin Braithwaite og mange flere. Det seneste skud på talentstammen er Mark Brink, der i sidste sæson fik sit Superligagennembrud som blot 18-årig.

Læs mere om Mark Brinks tilgang til træning her

Allerede nu står to talenter dog atter klar i kulissen. De kun 16-årige holdkammerater Jacob Lønne og Oliver Olsen, der i sidste sæson begge underskrev deres første kontrakt med klubben, kan nemlig blive de næste store Alka Superligatalenter fra Vestkysten, og i stræben efter netop det, har de taget deres træning til et mere gennemført niveau, end hvad klubben tilbyder.

Konkurrér mod dig selv

For selvom klubben er på et af de højeste niveauer i Danmark, har et af de dygtigste ungdomssetups og et af de flotteste stadions, så vil det altid være begrænset, hvor meget klubben kan udvikle dig. Man må altid yde en indsats selv, og derfor har de to unge herrer – allerede fra de var helt små – satset på at selvtræning kunne tage dem den sidste del af vejen.

“Da jeg var yngre, var jeg mange gange ude i haven for eksempelvis at blive bedre med mit venstreben. Det har også gjort, at jeg er blevet bedre til det, for jo mere du øver, jo bedre bliver du til det,” forklarer Oliver Olsen, der bakkes op af forsvarskollegaen fra U/17 Liga-holdet, Jacob Lønne:

“Da jeg var mindre, gjorde jeg mig meget i det, og nu kan jeg mærke, at det har givet pote. Selvtræning er vigtigt, hvis du vil komme langt i fodboldverden, men det er også vigtigt, at det er noget, du selv vil – at du har lysten til det. Typisk vil det være godt at være ude tre gange om ugen i 20-40 minutter. Og så kan det være en god idé, at konkurrere mod sig selv, så man har noget at stræbe efter. Eksempelvis hvis man øver sig på at skyde på mål, så skal man score fem mål på seks spark i stedet for kun tre mål på seks spark, som man gjorde sidst, man trænede.”  

jacobloenne2
Jacob Lønne, Esbjerg FB og dansk ungdomslandsholdsspiller 

Hård konkurrence og endnu hårdere konsekvenser

Men hvis at man tror, at man kommer til at gå hele vejen ved at selvtræne, kan man godt tro om igen. For Oliver Olsen og Jacob Lønne er ikke de eneste knægte, der selvtræner. Alle deres øvrige holdkammerater gør det nemlig. Oliver Olsen, der i sommeren 2016 var med til at vinde Internordisk Cup med det danske U/17-landshold forklarer:

Alle vores holdkammerater selvtræner, fordi vi spiller på så højt et niveau, og alle har samme ambitionsniveau og målsætning om, at de gerne vil nå hele vejen. Og da der er hård konkurrence om pladserne, skal man sørge for at blive bedre i hele tiden, ellers kommer man ikke på holdet”

oliverolsen
Oliver Olsen, Esbjerg FB og dansk ungdomslandsholdsspiller

”Selv”-træning

De unge esbjergensere kan dog ikke udelukkende takke sig selv for at have forbedret sig gennem selvtræning. For selvom ordet antyder, at det er noget man selv klarer, så har begge fået stor hjælp og støtte af flere forskellige mennesker, eksempelvis træner Jacob Lønne ofte med sin far:

“Jeg arbejder ofte med min far, så jeg har en ”medspiller”, der enten kunne serve eller modtage. Eksempelvis når jeg har arbejdet med mine offensive og defensive hovedstød, har min far lagt nogle indlæg ind over og så skal jeg enten heade dem i mål eller cleare dem. Jeg har også brugt ham til diagonalskift, de forskellige måder at sparke bolden på, og til halvliggende vristspark, hvor min far stod eller løb i et rum, jeg skulle ramme. Her skulle jeg sparke ti gang, og så skulle jeg sætte mig mål hver gang for hvor tit, jeg skulle ramme.”

Også Oliver Olsen har fået nødvendig hjælp til sin selvtræning:

“Mine trænere er dem, som gør, at jeg har fået noget ud af min selvtræning, fordi at de kan se, hvad jeg skal blive bedre til fra en anden synsvinkel end hvis man står med det alene.”

Holdkammeraterne kan dog også hjælpe – eller endnu bedre være med.

“Man kan lave meget mere, når man er flere, så det er godt, hvis ens holdkammerater er med, forklarer Oliver, hvorefter Jacob nikker enigt.”

“Man kan selvfølgelig bare være alene, men en anden kan hjælpe dig, og hvis man har en til det, en holdkammerat der selv selvtræner eksempelvis, er det altid godt, da I så kan hjælpe og guide hinanden.”

jacobloenne1

Den fantastiske makker

Ikke alle har dog lige gode forudsætninger for at selvtræne med sine holdkammerater. Eksempelvis kan man bo langt fra hinanden, have en travl hverdag eller lignende. Det er der dog heldigvis en løsning på, og Oliver Olsen ejer en af de løsninger: m-station fodboldrebounderen fra Munin Sports. Ungdomslandsholdsspilleren uddyber her hvordan den hjælper ham:

“En m-station er et fantastisk redskab, fordi du kan lave så mange øvelser med den. Den giver dig eksempelvis bolden tilbage, sådan som du selv afleverer den, så hvis du laver en dårlig aflevering, får du en ligeså dårlig aflevering tilbage. Hvis du er forhindret i at selvtræne med dine venner eller holdkammerater, er m-station en fantastisk makker at have, fordi den altid står ude i haven og er klar til at træne.”

oliverolsen2

Jacob Lønne har også benyttet en m-station, og selvom han ikke ejer en selv, så kan han sagtens se det smarte i rebounderen, hvor man kan træne noget af det, forsvarsspilleren synes er vigtigst.

Det vigtigste er at træne din førsteberøring, så du kan spille hurtigt videre. For at blive bedre til det, kan du sætte to kegler op, bruge en ven eller en m-station, til at lave afleveringer i mellem keglerne, og så skal du tage en førsteberøring til siden, for så at spille bolden tilbage. Hvis du gør det godt i et stykke tid, kan du mærke at førsteberøringen kommer til at sidde bedre – oftere også under pres.

Se den øvelse Jacob Lønne fortæller om lige her:

Lønne forklarer yderligere, at han også har forbedret sit hovedspil med en m-station:

“Jeg har trænet mit hovedstød, og det at heade kraftfuldt nedad, men også min timing til at springe op til et hovedstød, og det har gjort, at jeg nu er blevet meget bedre med hovedet, og at jeg ofte timer mit spring forud for et hovedstød rigtig godt.”

Se den øvelse Jacob Lønne fortæller om lige her:

I 2015/16-sæsonen sluttede Jacob Lønne og Oliver Olsens Esbjerg-hold som nummer ni i Danmarks stærkeste U/17-række. Førstnævnte står i skrivende stund noteret for fire U/16-landsholdskampe, mens Oliver Olsen står noteret for otte. Sidstnævnte har ligeledes spillet fire kampe for U/17-landsholdet. Begge har kontrakt med Esbjerg indtil 2018.

 

© 2023 Munin Sports. All rights reserved
Tilmeld nyhedsbrev
Tak